Skip to Content
12. juli 2017

Kortlægning af kapitalforvaltning i Danmark

Den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark, har i 2016 krydset endnu en milepæl, så der i dag forvaltes mere end 3000 mia. kr. på dansk jord. En stigning på godt 300 mia. kr. i forhold til 2015.

 
IFB har primo maj 2017 udvidet sit aktivitetsområde med kapitalforvaltning og har som målsætning at blive omdrejningspunktet for interessevaretagelsen for kapitalforvaltning og investeringsfonde. 
Det er derfor meget aktuelt, at IFB i samarbejde med danske kapitalforvaltere for første gang deltager i Asset Management rapporten fra EFAMA – den europæiske brancheorganisation for investeringsfonde og kapitalforvaltere. Det er indsamlingen til EFAMA-rapporten, der ligger til grund for denne analyse.
 
Der forvaltes i dag mere end 3000 mia. kr. på dansk jord. Dermed er formuen under forvaltning hos danske kapitalforvaltere nu, hvad der svarer til 150 pct. af det danske BNP. Det viser en analyse fra Investeringsfondsbranchen (IFB).
 
Der foregår en løbende kompetenceudvikling inden for dansk kapitalforvaltning i et tæt samarbejde og udveksling mellem danske kapitalforvaltere, pensionskasser, uddannelsesinstitutioner og internationale aktører. Det er i dag helt almindeligt at finde en betydelig andel udenlandske medarbejdere og danske medarbejdere med international erfaring hos de danske kapitalforvaltere. 
De gode danske kompetencer inden for kapitalforvaltning ses også på eksporten af kapitalforvaltning til udenlandske investorer. Således viser vores opgørelse, at udenlandske investorer har valgt at placere knap 1.100 mia. kr. til forvaltning på dansk jord. Dermed sidder Danmark på 1,7 pct. af det europæiske marked for kapitalforvaltning.
 
"Det kan vi godt være stolte af. Kapitalforvaltning er en serviceydelse, der er relativt nem at eksportere. Derfor er konkurrencen også ekstremt intensiv på det globale marked, så det er bestemt en styrke for Danmark, at vi klarer os godt her. I sidste ende bidrager det både med vækst og arbejdspladser til det danske samfund," siger Anders Klinkby Adm. direktør for IFB og
direktør for Investering og opsparing i Finans Danmark.
 
Læs hele kortlægningen af kapitalforvaltningen i Danmark her.

 


Nem adgang til gode investeringer
Her finder du links til alle danske investeringsforeninger
Vis links
Oversigt over fonde
Få det fulde overblik over risiko, omkostninger og afkast for alle investeringsfonde
Læs mere