Salta al contigut
$day_ $month_ $year_

Oktober statistik: Optimisme på markederne fører til flot aktiemåned

Næsten alle aktiefonde steg i oktober i en flot aktiemåned, blandt andet drevet af Japan og Kina samt stigende oliepriser. De fleste obligationsfonde havde også positive afkast.

Efter adskillige måneders aktieuro på grund af konflikten mellem USA og Nordkorea blev der sendt et signal om en vis stabilitet til aktiemarkederne efter genvalg til Shinzo Abes regering i Japan samt Xi Jinpings genvalg af det kinesiske politbureau. Stærke sydkoreanske og indiske aktietal trak også markederne op.

 

Fjernøsten i top på aktiemarkedet i oktober


Fonde med fjernøstlige aktier steg typisk med 6 pct. i oktober. Fonde med kinesiske og japanske aktier steg typisk henholdsvis 5,6 og 6,1 pct.

Fonde med emerging markets aktier klarede sig også fint og leverede typisk afkast på 4,4 pct. – påtrods af at Latinamerika trak ned. De latinamerikanske aktiefonde leverede typisk afkast på minus 2,2 pct. Latinamerika - der er stærkt afhængig af råvarepriser – var især negativt påvirket af faldende priser på kobber og jern.

Fonde med danske aktier steg typisk 1,7 pct. Europæiske aktiefonde leverede typisk afkast på henholdsvis 1,7 pct., mens globale og nordamerikanske aktiefonde typisk steg 3,4 pct. Det var især en svækkelse af euroen overfor dollaren samt konflikten om Cataloniens løsrivelse fra Spanien, der var årsagen til, at afkastet i Europa var lavere i forhold til de fleste øvrige markeder.

Fonde med korte danske obligationer gav typisk afkast på 0,1 pct., fonde med lange obligationer gav typisk afkast på 0,3 pct., mens fonde med øvrige danske obligationer typisk steg 0,2 pct.

Blandt de obligationsfonde, der investerer i udenlandske værdipapirer, gav emerging markets typisk et afkast på 0,2 pct., mens Investment Grade obligationsfonde typisk gav 0,7 pct. Fonde, der investerer i non- Investment Grade obligationer, steg typisk 0,3 pct. Blandede fonde steg typisk 1,5 pct.


Blandede fonde havde størst fremgang i oktober

Blandede fonde havde nettokøb på 2,1 mia. kr. i oktober. Danske obligationer oplevede samlet set et nettokøb på 1,4 mia. kr. fordelt på korte, lange og øvrige obligationer.

Udenlandske obligationer under et havde tilbagesalg på 1,4 mia. kr., hvoraf non-Investment Grade og emerging markets obligationer hver især tegnede sig for 0,6 mia. kr. Samlet set steg formuen i fonde målrette private investorer med 17,8 mia. kr. til en formue på 906 mia. kr. Den samlede brancheformue steg 34,9 mia. kr. til 2.112 mia. kr.

De ovenstående medianafkast stammer fra fonde med rådgivning inkluderet i prisen. Statistikkerne kan ses her.


$day_ $month_ $year_

September statistik: Høje afkast i europæiske aktiefonde

Danske aktiefonde stod i stampe i september, mens fonde med europæiske og tyske aktier leverede pæne afkast. Der var tilbagesalg af obligationsfonde i løbet af måneden.

I september var de finansielle markeder blandt andet præget af euroens svækkelse overfor dollaren og den amerikanske centralbanks udmelding om, at opstramningen af den amerikanske pengepolitik fortsætter. Desuden var der en stigning i olieprisen, orkaner i USA og bekymringer om udviklingen i Nordkorea. 

Fonde med danske aktier steg typisk 0,2 pct. i september. Fonde, der investerer i emerging markets og globale aktier præsterede typiske afkast på henholdsvis 0,3 pct. og 2,4 pct. i september. Europæiske aktiefonde leverede typisk afkast på 3,8 pct., og tyske aktiefonde steg med ca. 6 pct. Fjernøsten-aktiefonde steg typisk 0,2 pct.

Fonde med korte danske obligationer gav et afkast på 0,1 pct., fonde med lange obligationer gav typisk afkast på 0,3 pct., mens fonde med øvrige danske obligationer typisk steg med 0,1 pct.

Blandt de obligationsfonde, der investerer i udenlandske værdipapirer, gav emerging markets typisk et afkast på 0,1 pct., mens Investment Grade obligationsfonde typisk faldt 0,2 pct. De fonde, der investerer i Non-Investment Grade obligationer, steg typisk 0,4 pct. Blandede fonde steg med 1,1 pct.

Globale aktiefonde er de mest populære i september


Der var nettokøb i globale aktiefonde på 10 mia. kr. Fonde, der fokuserer på emerging markets obligationer og non-investment grade obligationer, oplevede tilbagesalg på henholdsvis 3,5 mia. kr. og 1,5 mia. kr. 

Fonde med udenlandske aktier havde nettokøb på 8,3 mia. kr. mens udenlandske obligationer havde et tilbagesalg på 7,4 mia. kr. Der var nettokøb for blandede fonde på 2,1 mia. kr. 

Samlet set steg formuen i fonde målrette private investorer med 2,4 mia. kr. til en formue på 888,1 mia. kr. Den samlede brancheformue steg 5 mia. kr. til 2.076 mia. kr.

Statistikkerne kan ses her.

 


$day_ $month_ $year_

August statistik: Emerging markets i top

Mange europæiske og amerikanske aktier havde tab i august, mens aktier og obligationer fra emerging markets havde en flot måned. Faldende statsrenter medførte positive afkast i de fleste obligationsfonde.

Den politiske uro omkring konflikten med Nordkorea påvirkede mange aktiemarkeder i august, som også blev trukket ned af et dollarfald på 1 pct.  De nye aktiemarkeder havde derimod en flot måned, og blev især trukket op af flotte regnskabstal fra Kina og aftagende politisk uro i Brasilien. Både de danske og internationale statsrenter fald i august, hvilket påvirkede obligationsafkastene positivt. Det danske aktiemarked havde igen en måned med positive afkast, især trukket op af stigninger i Novo Nordisk og Nordea.

Fonde med danske aktier steg typisk 0,2 pct. i august. Fonde med globale og nordamerikanske aktier blev trukket ned af dollarfaldet og faldt typisk 0,7 og 0,8 pct. Fonde med emerging markets steg typisk 0,8 pct., mens fonde med latinamerikanske og kinesiske aktier steg henholdsvis 4,0 og 2,6 pct.
De faldende renter gav pæne afkast i de danske obligationsfonde. Fonde med korte og danske obligationer steg henholdsvis 0,3 og 0,7 pct., mens fonde med lange danske obligationer steg 1,2 pct. I de udenlandske obligationsfonde var emerging markets fonde også i toppen, hvor den typiske fond steg 1,0 pct. Fonde med Investment Grade obligationer steg 0,4 pct., mens fonde med non-Investment Grade obligationer typisk gav 0 pct. i afkast i august

Fonde med danske obligationer mest populære i august

Fonde målrettet danske investorer havde samlet nettokøb på 3,0 mia. kr. Det var tilbagesalg i fonde med udenlandske aktier og obligationer på henholdsvis 0,1 og 0,9 mia. kr. Fonde med danske obligationer havde til gengæld samlet nettokøb på 2,1 mia. kr., mens der var nettokøb i blandede fonde på 1,4 mia. kr.
Fonde målrettet institutionelle og udenlandske investorer havde samlede nettokøb på henholdsvis 7 og 0,5 mia. kr.  
Den samlede formue i fonde målrettet private investorer steg 4,2 mia. kr. i august til i alt 875 mia. kr. Den samlede brancheformue steg 14,4 mia. kr. til i alt 2.046 mia. kr.

De ovenstående medianafkast stammer fra fonde med rådgivning inkluderet i prisen, der udgør hovedparten af det danske marked. Statistikkerne kan ses her. 


$day_ $month_ $year_

Juli-statistik: Dollarfald trak afkastene ned

Selvom aktiemarkederne generelt steg i juli måned, medførte dollarfaldet alligevel tab til danske investorer i de globale fonde. Danske aktier havde en god sommer.

Den amerikanske dollar faldt i juli med over 3 pct., og det påvirkede afkastene negativt i de globale aktiefonde. Derimod var stærke økonomiske nøgletal i Kina med til at trække aktier fra Fjernøsten og emerging markets op, og de var sammen med danske aktier i toppen i afkasttabellen for juli.

Danske aktier havde en god sommer
Det typiske afkast i fonde med danske aktier endte på 2,4 pct. Fonde med globale og nordamerikanske aktier var særligt påvirket af dollarfaldet og endte typisk med tab på henholdsvis 0,9 og 1,9 pct. Fonde med europæiske aktier havde typisk et afkast på 0,1 pct. Fonde med kinesiske aktier lå i top med afkast på 3,9 pct. Fonde med fjernøstlige og emerging markets aktier havde også en god måned med typiske afkast på henholdsvis 2,9 og 2 pct. Fonde med danske obligationer fik afkast på omkring 0 pct. Fonde med Investment Grade obligationer gav 0,6 pct., mens højrentekategorierne non-Investment Grade og emerging markets obligationer havde afkast på henholdsvis 0,8 og 0,4 pct.

Positivt nettokøb af investeringsbeviser i juni og juli
I juni og juli var der nettokøb i fonde målrettet private danske investorer på henholdsvis 5,8 og 8,6 mia. kr. Der var et stort tilbagesalg på 13 mia. kr. i fonde med udenlandske aktier i juni, som blev vendt til et nettokøb på 2,8 mia. kr. i juli. I juni og juli var der nettokøb i fonde med danske obligationer på henholdsvis 7,3 og 3,8 mia. kr., mens fonde med udenlandske obligationer havde tilbagesalg i begge måneder på henholdsvis 1,1 og 3,9 mia. kr. Der var nettokøb i blandede fonde i juni og juli på henholdsvis 11,6 og 5,3 mia. kr. Formuen i fonde målrettet private investorer steg 8,6 mia. kr. i juli til 871 mia. kr. Der var nettokøb i fonde målrettet institutionelle og udenlandske investorer på henholdsvis 3,6 og 1,1 mia. kr., hvilket medvirkede til at øge den samlede formue med 8,6 mia. kr. til i alt 2.031 mia. kr.

Ny visning i IFB's afkast- og omkostningsstatistikker
IFB's afkast- og omkostningsstatistik vises fremover på en ny måde. Det skyldes, at udbuddet af investeringsfonde har ændret sig som konsekvens af den nye MiFID II-regulering. En stor del af investorernes opsparing er i dag placeret i investeringsfonde, som investorerne kun kan eje via porteføljeplejeaftaler i deres bank. I porteføljeplejeaftaler betaler investorerne typisk for rådgivning ved siden af den direkte omkostning til investeringsfonden. Som konsekvens af det har vi valgt, at statistikkerne fremover skelner mellem fonde, hvor betaling for rådgivning er inkluderet i prisen, og fonde, hvor rådgivning ikke er inkluderet i prisen. De ovenstående medianafkast stammer fra fonde med rådgivning inkluderet i prisen, der udgør
hovedparten af det danske marked. Statistikkerne kan ses her.

 


$day_ $month_ $year_

Administrerende direktør Anders Klinkby stopper i Investeringsfondsbranchen

Anders Klinkby har valgt at stoppe som administrerende direktør i Investeringsfondsbranchen (IFB)

 

Efter fusionen mellem Finans Danmark og IFB har Anders Klinkby ønsket at stoppe som direktør. Bestyrelsen havde gerne set Anders fortsætte, men har naturligvis respekt for hans beslutning. 


Det er aftalt, at Anders Klinkby fortsætter i IFB/Finans Danmark senest til udgangen af november for at sikre en fortsat god integration af IFB i Finans Danmarks organisation. Der er iværksat en proces for at finde en ny direktør for IFB/Investering og Opsparing i Finans Danmark.


$day_ $month_ $year_

Godt første halvår for investorerne

Indtil nu har 2017 vist sig som et fornuftigt investeringsår med positive afkast i næsten alle investeringskategorier. Danske aktiefonde er topscoren med typiske afkast over 14 pct.

I første halvår var der generelt positive afkast i næsten alle aktiekategorier. Fonde med danske aktier gav det højeste afkast i første halvår med 14,3 pct. i den typiske fond. Fonde med aktier i fjernøsten og Kina ligger også i toppen af tabellen med typiske afkast over 13 pct. Fonde med globale og nordamerikanske aktier ligger sammen med østeuropæiske aktier i bunden af tabellen. Det skyldes bl.a., at dollarkursen har været faldende. Dollaren er siden nytår faldet over 7,5 pct. i forhold til den danske krone.

 

Emerging markets gav bedste obligationsafkast 

Kategorierne med højrenteobligationer har givet de højeste obligationsafkast i første halvdel af 2017. Emerging markets obligationer topper med et typisk afkast på 3,5 pct., mens non-Investment grade obligationer har givet 3,1 pct.   Også danske obligationer har givet positive afkast. Afkastet har været højest i fonde med øvrige danske og lange danske obligationer, der typisk har givet 0,9 pct., mens korte danske obligationer har givet 0,6 pct. Fonde med danske og  udenlandske indeksobligationer  har som de eneste kategori er givet negative afkast med et tab på henholdsvis 0,4 og 0,6 pct. i den typiske fond.

 

 

Valutakurserne påvirkede juni-afkastene

De pæne afkast er opnået på trods af, at udviklingen i valutakurserne gik de danske investorer imod i juni måned. Der var store fald i både dollar og yen, hvilket medvirkede til negative afkast i fonde med udenlandske aktier. Fonde med danske aktier og emerging markets klarede sig bedst med tab på typisk 0,4 og 0,5 pct., mens fonde med globale aktier havde tab på ca. 1 pct.  Fonde med europæiske aktier havde det sværest i juni med et typisk tab på 2,4 pct.  
Investeringsfonde med korte og lange danske obligationer gav små negative afkast i juni, mens fonde med øvrige danske obligationer typisk gav et afkast på 0,1 pct. Fonde med udenlandske obligationer havde også tab. Fonde med udenlandske indeksobligationer havde tab på ca. 1 pct., mens fonde med non-Investment grade obligationer havde tab på typisk 0,1 pct.

 

Du kan hente statistikken i excel-format her.

 

 

 

 


$day_ $month_ $year_

Kortlægning af kapitalforvaltning i Danmark

Den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark, har i 2016 krydset endnu en milepæl, så der i dag forvaltes mere end 3000 mia. kr. på dansk jord. En stigning på godt 300 mia. kr. i forhold til 2015.

 
IFB har primo maj 2017 udvidet sit aktivitetsområde med kapitalforvaltning og har som målsætning at blive omdrejningspunktet for interessevaretagelsen for kapitalforvaltning og investeringsfonde. 
Det er derfor meget aktuelt, at IFB i samarbejde med danske kapitalforvaltere for første gang deltager i Asset Management rapporten fra EFAMA – den europæiske brancheorganisation for investeringsfonde og kapitalforvaltere. Det er indsamlingen til EFAMA-rapporten, der ligger til grund for denne analyse.
 
Der forvaltes i dag mere end 3000 mia. kr. på dansk jord. Dermed er formuen under forvaltning hos danske kapitalforvaltere nu, hvad der svarer til 150 pct. af det danske BNP. Det viser en analyse fra Investeringsfondsbranchen (IFB).
 
Der foregår en løbende kompetenceudvikling inden for dansk kapitalforvaltning i et tæt samarbejde og udveksling mellem danske kapitalforvaltere, pensionskasser, uddannelsesinstitutioner og internationale aktører. Det er i dag helt almindeligt at finde en betydelig andel udenlandske medarbejdere og danske medarbejdere med international erfaring hos de danske kapitalforvaltere. 
De gode danske kompetencer inden for kapitalforvaltning ses også på eksporten af kapitalforvaltning til udenlandske investorer. Således viser vores opgørelse, at udenlandske investorer har valgt at placere knap 1.100 mia. kr. til forvaltning på dansk jord. Dermed sidder Danmark på 1,7 pct. af det europæiske marked for kapitalforvaltning.
 
"Det kan vi godt være stolte af. Kapitalforvaltning er en serviceydelse, der er relativt nem at eksportere. Derfor er konkurrencen også ekstremt intensiv på det globale marked, så det er bestemt en styrke for Danmark, at vi klarer os godt her. I sidste ende bidrager det både med vækst og arbejdspladser til det danske samfund," siger Anders Klinkby Adm. direktør for IFB og
direktør for Investering og opsparing i Finans Danmark.
 
Læs hele kortlægningen af kapitalforvaltningen i Danmark her.

 


$day_ $month_ $year_

Fonde med europæiske og danske aktier gav højest afkast i april

April var en måned med positive tendenser på trods af fald i mange valutakurser. Det var særligt fald i den amerikanske dollar, der trak ned i afkastet i mange fonde. Der var samlede nettokøb i fonde målrettet private investorer på 6,2 mia. kr.

De positive tendenser fra årets første måneder fortsatte i april. Afkastene var højest i fonde med danske og europæiske aktier, blandt andet på grund af stigende nøgletal og udfaldet af første runde af det franske præsidentvalg. De internationale statsobligationsrenter var generelt faldende i april, mens de danske statsobligationsrenter var nogenlunde uforandrede.

 

Det typiske afkast i fonde med danske aktier endte på 4,4 pct. i april 


Fonde med europæiske og danske aktier gav typisk henholdsvis 2,2 pct. og 4,4 pct., mens fonde med globale og nordamerikanske aktier typisk gav henholdsvis 0,1 og -1,0 pct. Fonde med emerging markets og fjernøstlige aktier opnåede typiske afkast på henholdsvis 0,6 og 1,6 pct. Set over de seneste 12 måneder har fonde med emerging markets aktier typisk givet et afkast på 25 pct. 


Pæne afkast i de fonde med udenlandske obligationer


Fonde med danske obligationer havde typiske afkast i niveauet 0,1 pct. i april. Afkastene var lidt højere i fonde med udenlandske obligationer på trods af svækkede valutakurser. Højrentekategorierne med emerging markets- og non-investment grade obligationer gav typisk henholdsvis 0,4 pct. og 1,0 pct. i afkast, mens fonde med investment grade obligationer typisk gav 0,4 pct. i afkast.

 

Højest nettokøb i aktiefonde i april


Der var samlet nettokøb i fonde målrettet private investorer på 6,2 mia. kr. Størstedelen af nettokøbet på 3,8 mia. kr. var i aktiefonde, heraf alene 2,4 mia. kr. i fonde med globale aktier. Blandede fonde tiltrak 2,2 mia. kr., mens der var et lille nettokøb på 0,1 mia. kr. i fonde med danske obligationer. I fonde med uden-landske obligationer var der et samlet tilbagesalg på 0,4 mia. kr.

Formuen i fonde målrettet private investorer steg til i alt 853 mia. kr. Den samlede formue i branchen steg 9,6 mia. kr. til i alt 2.029 mia. kr. 

Nærmere oplysninger hos adm. direktør, Anders Klinkby, tlf. 25 10 19 19

 

Se afkaststatistikken for april 2017

 

Se markedsstatistikken for april 2017
 

 


$day_ $month_ $year_

IFB´s årsmøde: Investeringsfondes rolle i finansiering af vækst

Investeringsfondsbranchen (IFB) afholdt generalforsamling og årsmøde den 3. maj. Formand for IFB, Eric Christian Pedersen, startede ud med at redegøre for beslutningen om, at IFB og Finans Danmark samler kræfterne i ét kompetencecenter. Lasse Heje Pedersen så på forholdet mellem aktiv og passiv investering, Birgitte Søgaard Holm gav sit syn på investeringsfonde og øget brug af markedsfinansiering, mens Kent Damsgaard talte om behov et for at styrke vækstvirksomheders adgang til kapital.

Ca. 115 mennesker var onsdag den 3. maj samlet til Investeringsfondsbranchens årsmøde i Dansk Arkitektur Center. Temaet på årsmødet var investeringsfondes rolle i finansiering af vækst.  Årsmødet blev afholdt efter generalforsamlingen, hvor det officielt blev vedtaget, at IFB går sammen med Finans Danmark.

 

Formand med fokus på fremtiden og vækst

Formanden for IFB, Eric Christian Pedersen, lagde ud med at kigge fremad mod den nye konstellation mellem IFB og Finans Danmark, hvor IFB's organisation integreres i Finans Danmark og IFB samtidig fortsætter med selvstændig bestyrelse samt egne medlemmer og eget budget og kontingent. Det kommer til at skabe en mere helhedsorienteret tilgang til arbejdet med branchens rammevilkår. Formanden kiggede også tilbage på et år, hvor antallet af danskere der valgte at spare op i en investeringsfond steg og understregede, at investeringsfonde er for alle danskere. Selvom starten af 2016 var præget af et nervøst finansmarked, endte året samlet med pæne afkast til de mange investorer i de danske investeringsfonde.


Læs hele formandens beretning

Se formandens præsentation

 

Aktiv vs. passiv investering 
Efter formandens beretning kom Lasse Heje Pedersen, professor i finansiering ved CBS, på talerstolen. Lasse konkluderede, med udgangspunkt i sin forskning, at der både er behov for passiv og aktiv forvaltning. 
Passiv forvaltning tilbyder lave omkostninger og et markedslignende afkast. Aktiv forvaltning tilbyder muligheden for et afkast, der ligger over markedet gennem aktive valg baseret på markedsanalyse – og risikoen for et lavere afkast end markedet. Samtidig bidrager aktiv forvaltning til velfungerende finansielle markeder, hvor nye virksomheder også er i stand til at skaffe finansiering.

 

Investeringsfonde og øget brug af markedsfinansiering

Dagens anden hovedtaler var Birgitte Søgaard Holm, der er vicedirektør i Finanstilsynet. Birgitte talte, under overskriften investeringsfonde og øget brug af markedsfinansiering, bl.a. om emnerne velfungerende finansielle markeder, kapitalmarkedsunionen og dens betydning for Danmark samt MiFID II.

Birgitte understregede, at investeringsfonde kan bidrage positivt til kapitalformidlingen i samfundet.


Se Birgitte Søgaard Holms præsentation

 

Hvordan kan adgangen til risikovillig kapital forbedres?

Den sidste taler, der gik på scenen i Dansk Arkitektur Center den 3. maj, var Kent Damsgaard – vicedirektør i Dansk Industri. Kent satte fokus på, at flere danske virksomheder skal ind i solide vækstforløb.
Ifølge Kent ligger nøglen til solid vækst bl.a. i en forenkling og reduktion af kapitalbeskatningen. Han sluttede af med at understrege, at stærke investeringsfonde i Danmark er vigtige, og at det er værd at overveje, om nogle af fondene kunne bevæge sig længere ud på risikoskalaen og påtage sig en større rolle i finansiering af nye virksomheder. 


Se Kent Damsgaards præsentation

 

Peter Kjærgaard ny næstformand i IFB

Inden årsmødet afholdt IFB sin årlige generalforsamling. Direktør Peter Kjærgaard, Nykredit Asset Management, indtrådte i bestyrelsen. Direktør Tage Fabrin-Brasted, Nykredit Portefølje Administration, trådte ud af bestyrelsen efter mange års indsats i IFB. Direktør Jens Lohfert trådte ligeledes ud af bestyrelsen. Eric Christian Pedersen, direktør i Nordea Invest, fortsætter som formand i IFB og Lars Bo Bertram, adm. direktør i BankInvest, fortsætter som næstformand. Peter Kjærgaard blev valgt som ny næstformand.
Bestyrelsen består nu af direktør Eric Pedersen, Nordea Invest, Eskild Bak Kristensen, Sydinvest, direktør Peter Kjærgaard, Nykredit Portefølje Administration, direktør Morten Rasten, Danske Invest, direktør Hans Jørgen Larsen, Jyske Capital Markets, direktør Lars Bo Bertram, BankInvest og direktør Rasmus Bessing, PFA Asset Management.


$day_ $month_ $year_

Finans Danmark og IFB samler interessevaretagelse for kapitalforvaltning og investeringsfonde

Finans Danmark og Investeringsfondsbranchen (IFB) samler interessevaretagelse for investeringsfonde og kapitalforvaltning i ét kompetencecenter. Målet er at skabe de bedst mulige rammevilkår for konkurrencen om forbrugernes opsparing og investeringer.

Kapitalforvaltning og investeringsfonde bygger bro mellem danskernes opsparing og virksomheders, boligejeres og staters finansieringsbehov, og skaber på den måde værdi for oprarerne og samfundet. 

- Jeg er glad for, at IFB og Finans Danmark nu samler kræfterne i ét kompetencecenter, der skal øge den
danske finanssektors indsats på hele opsparings - og investeringsområdet. Med den nye organisation vil vi
fremme investeringskulturen i Danmark og arbejde for en balanceret regulering, der både understøtter lysten
til at investere og skaber berettiget tillid hos opsparerne, siger Michael Rasmussen, formand for Finans Danmark
og koncernchef for Nykredit.

 

Styrket indsats for dansk kapitalforvaltning
Over de senere år er reguleringen af kapitalforvaltning og investeringsfonde øget markant. Ved at samle
ressourcerne ét sted kan Finans Danmark og IFB styrke indsatsen for dansk kapitalforvaltning og danske
investeringsfonde i forhold til danske og europæiske myndigheder og samarbejdspartnere, herunder arbejde
for lige vilkår i den internationale konkurrence. Eksempelvis i forhold til EU-kommissionen, EU-parlamentet og
European Securities and Markets Association (ESMA).

- De overordnede målsætninger bliver at fremme åbenhed og gennemsigtighed om kapitalforvaltning og
investeringsfonde, understøtte lige konkurrencevilkår mellem forskellige opsparings- og investeringsprodukter
og øge danskernes kendskab til den værdi, investeringer skaber for den enkelte og for samfundet, siger Eric
Pedersen, formand for IFB og direktør for Nordea Invest.

 

Kombinerer organisationernes styrker
I forbindelse med etableringen af den nye organisation ændrer Finans Danmark sit principprogram, så det
fremgår, at Finans Danmark også arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for investeringsfonde og
kapitalforvaltning, ligesom der tages højde for, at producenters og distributørers interesser i nogle tilfælde kan
være forskellige. I disse tilfælde kan IFB fortsat udtale sig selvstændigt.

- Vi vil sikre maksimal samlet indflydelse for finanssektoren, ved at sektoren som udgangspunkt taler med én
stemme og samtidig har en selvstændig og beslutningsdygtig bestyrelse i IFB, der fordyber sig i spørgsmål
vedrørende kapitalforvaltning, siger adm. direktør i Finans Danmark Ulrik Nødgaard.

 

IFB's organisation integreres med Finans Danmark
IFB's organisation integreres i Finans Danmark i en ny enhed med navnet "Investering og opsparing". Anders
Klinkby fortsætter som adm. direktør for IFB, og får desuden ansvaret for området Investering og opsparing i
Finans Danmark. Han får reference til både bestyrelsen for IFB, og den adm. direktør for Finans Danmark.

IFB vil også fremover have egne medlemmer, generalforsamling, selvstændig bestyrelse, samt eget budget og
kontingent. IFB vil sigte efter at kunne tiltrække kapitalforvaltere og investeringsfonde bredt set, uanset om de
er forbundet med en bankkoncern eller ej. IFB vil fortsat være repræsenteret i den europæiske
brancheorganisation, European Fund and Asset Management Association (EFAMA).

- Investering og opsparing er områder, hvor teknologiens nye muligheder, stigende international konkurrence
og omfattende regulering forandrer rigtig meget. Nu samler vi kræfterne ét sted og ser på hele den
værdikæde af opgaver, som den finansielle sektor løser, når den tilbyder investerings- og opsparingsprodukter
til kunderne. På den måde kan vi sætte kundernes forskellige behov i centrum og få en mere
helhedsorienteret tilgang til arbejdet med branchens rammevilkår, siger Anders Klinkby, adm. direktør i IFB.


Ændringerne vedtages formelt på IFB's generalforsamling den 3. maj.


$day_ $month_ $year_

Investorportræt 2016

I 2015 fik danske investeringsfonde 33.000 nye investorer. Denne udvikling fortsatte i 2016, da hele 42.000 flere danskere valgte at inkludere en eller flere investeringsfonde i deres portefølje.

I vores markedsanalyse fra januar belyste vi udviklingen i investeringsfondsmarkedet i et brancheperspektiv, det vil sige med udgangspunkt i fondene. I denne analyse ser vi på investorernes brug af investeringsfonde. Vi kommer således tættere på, hvem der vælger at investere i danske investeringsfonde.

Ved udgangen af marts 2017 havde 846.897 danskere valgt at investere en del af deres opsparing i danske investeringsfonde. Det stiller høje krav til branchen. Det er afgørende, at danskerne har tillid til, at deres opsparing forvaltes med henblik på at give det bedst mulige afkast efter omkostninger inden for en given risikoprofil.

Når vi læser analysen, bliver vi bekræftet i, at danskerne ser investeringsfonde som et attraktivt opsparingsredskab. Også i 2016 var investeringsfonde danskernes foretrukne måde at "sætte opsparingen i arbejde". Vi håber, at endnu flere i 2017 vil flytte en del af opsparingen fra bankkontoen og i stedet investere den i investeringsfonde eller direkte i en portefølje af værdipapirer med god risikospredning. Det vil på sigt både øge deres individuelle afkast og bidrage til at stille kapital til rådighed for virksomheder og forbrugere og på den måde styrke fundamentet for vækst og beskæftigelse.

God læselyst.

Adm. direktør

Anders Klinkby

 

ANALYSENS HOVEDKONKLUSIONER

Den samlede private formue placeret i investeringsfonde steg til 489 mia. kr.

Det svarer til, at danskerne samlet set havde flere midler investeret i investeringsfonde, end de havde i andre typer værdipapirer. Siden 2005 er danskernes beholdning af investeringsfonde steget med 91 pct.

Danskernes samlede beholdning af værdipapirer faldt i 2016

Det er blot anden gang siden 2008, at den samlede værdi af danskernes depoter er faldet fra år til år. Det var særligt værdien af de direkte investeringer i danske aktier og obligationer, der faldt i 2016.

Danskerne investerer i udenlandske værdipapirer via investeringsfonde

Udenlandske aktier udgør ca. 16 pct. af danskernes direkte investeringer i aktier. Til sammenligning udgjorde fonde baseret på udenlandske aktier ca. 91 pct. af de private investorers samlede beholdning af investeringsfonde.

Danskerne bruger investeringsfonde til at investere i danske obligationer

De seneste 15 år har danskerne reduceret deres direkte investeringer i danske obligationer, mens formuen i investeringsfonde baseret på danske obligationer er steget.

Antallet af investorer i investeringsfonde fortsatte med at stige i 2016

I 2016 steg antallet af danskere, der ejer mindst en investeringsfond, med 42.000 personer, svarende til en stigning på 5,3 pct. Det er andet år i træk, at antallet af investorer stiger.

Den samlede danske beholdning af udenlandske investeringsfonde er stigende

I 2005 var den samlede beholdning blot ca. 17 mia. kr. Den seneste opgørelse viser, at denne beholdning var vokset til 336 mia. kr. i 2016. 

 

 

$day_ $month_ $year_

2016 blev rekordår for europæiske investeringsfonde

2016 blev rekordår for europæiske investeringsfonde

Den samlede formue i de europæiske investeringsfonde satte ny rekord i 2016. Ved udgangen af 2016 havde de europæiske fonde 14.142 mia. EUR under forvaltning, svarende til 105.130 mia. kr. Det svarer ca. til størrelsen på det europæiske BNP – og til 51 gange det danske BNP.

2016 blev et rekordår for den europæiske investeringsfondsbranche. Det viser en ny statistik fra European Fund and Asset Management Association (EFAMA). Samlet set steg formuen i fondene med 6,1 pct. til 105.130 mia. kroner, jf. figur 1. Formuen i almindelige investeringsfonde (UCITS) steg med 5,5 pct. til 64.367 mia. kr., mens formuen i alternative investeringsfonde (AIF) steg med 7,0 pct. til 40.763 mia. kr.

Formueudviklingen er påvirket af kursudviklingen på de underliggende værdipapirer samt nettokøb af investeringsbeviser. I 2016 var nettokøbet i europæiske UCITS fonde på 2.044 mia. kr. Det skal ses i forhold til at nettokøbet var 4.386 mia. kr. i 2015. I årene 2007 til 2013 var det gennemsnitlige nettokøb 1.405 mia. kr.

I UCITS aktiefonde var nettokøbet negativt i 2016. Det skal ses i lyset af de kraftige kursfald i starten af 2016, der fik investorerne til at sælge ud af aktiefonde. Det samlede tilbagesalg var 164 mia. kr. i de første seks måneder af 2016, mens det var 104 mia. kr. i årets sidste seks måneder.

Den stigende usikkerhed i 2016 påvirkede også investorernes interesse for de ellers så populære blandede fonde. Nettokøbet i blandede fonde endte på 364 mia. kr. i 2016. Det er markant lavere end i 2015, hvor det samlede nettokøb endte på 1.777 mia. kr. Nettokøbet i obligationsfonde steg til gengæld fra 602 mia. kr. i 2015 til 833 mia. kr. i 2016.

Luxembourg har fortsat den højeste europæiske markedsandel af UCITS fonde på 36 pct., mens Irland har en markedsandel på 18 pct. Størstedelen af fondene i de to lande sælges til investorer i de øvrige europæiske lande. Den danske markedsandel af europæiske UCITS fonde er 1,4 pct. ultimo 2016.

Irland havde det højeste samlede nettokøb i UCITS fonde på 870 mia. kr. i 2016.

"De danske skatteregler blokerer fortsat for eksport af udbyttebetalende danske investeringsfonde og begrænser importen af udenlandske investeringsfonde. Den forrige regerings 2025-plan lagde op til at give Danmark lige adgang til EU's indre marked for investeringsfonde. Vi vil gerne opfordre til at gøre det forslag til virkelighed," siger Anders Klinkby, adm. direktør for IFB.

Læs mere i den samlede kvartalsstatistik her

 

 


$day_ $month_ $year_

Statistik: Europæiske og fjernøstlige aktier gav højeste afkast i marts

Årets første tre måneder var gode for investorer i aktiebaserede investeringsfonde. Alle aktiekategorier har positive afkast år-til-dato. Den samlede formue i branchen udgør nu for første gang over 2.000 mia. kr.

Europæiske og fjernøstlige aktier gav de højeste afkast i marts

 

Årets første tre måneder var gode for investorer i aktiebaserede investeringsfonde. Alle aktiekategorier har positive afkast år-til-dato. Den samlede formue i branchen udgør nu for første gang over 2.000 mia. kr.

Fonde med danske og europæiske aktier var blandt de bedste i marts og gav et afkast på hhv. 3,7 og 3,2 pct. Fonde med nordamerikanske aktier fik tab på typisk 0,9 pct., hvilket blandt andet skyldes et mindre dollarfald. De globale aktiefonde gav 0,5 pct., trukket op af både Europa og Fjernøsten. Fonde med fjernøstlige aktier gav typisk 2,5 pct. i marts.
 

Obligationer: Tab i de fleste fonde, men gevinster i Emerging Markets

De danske obligationsfonde fik typisk negative afkast i marts. I kategorierne øvrige danske og lange danske obligationer var der typisk afkast på -0,1 pct. og -0,2 pct.

 

Virksomhedsobligationerne blev ramt af stigende renter på statsobligationer, hvilket førte til tab i kategorierne Investment Grade og Non-investment Grade på typisk ca. 0,2 pct. Obligationerne på de nye markeder gav dog et afkast på ca. 0,7 pct., hvilket bl.a. skyldes pæn vækst i mange Emerging Markets-lande.

 

Første kvartal – højeste afkast i aktiefonde

Aktiefonde har generelt givet pæne afkast i årets første måneder. Fonde med Emerging Markets-aktier har givet typisk 10 pct., mens fonde med kinesiske og fjernøstlige aktier har givet ca. 11,5 pct. Fonde med danske aktier har også givet høje afkast på typisk 8,4 pct., mens fonde med globale og europæiske aktier typisk har givet et afkast på henholdsvis 4,6 og 5,6 pct. år-til-dato.

I obligationsfondene har de mere risikobetonede obligationsfonde i Emerging Markets og Non-investment Grade kategorierne klaret sig bedst med afkast på henholdsvis 4,1 pct. og 1,7 pct., mens de mere sikre Investment Grade obligationer kun har givet 0,4 pct. Fonde med danske obligationer har givet et afkast på typisk 0,4-0,6 pct.

Udbytter på 23,4 mia. kr. i 2017
Fonde målrettet private investorer udbetalte udbytter på 1,8 mia. kr. i marts, hvoraf 686 mio. kr. tilfaldt investorerne i aktiefonde. Fondene har i årets første 3 måneder samlet set udbetalt udbytter på 23,4 mia. kr.

 

Danske obligationer og blandede fonde mest populære i marts
Der var samlet nettokøb i fonde målrettet private investorer på 6,5 mia. kr. i marts. Der var samlet tilbagesalg i aktiefondene og fonde med udenlandske obligationer på henholdsvis 329 og 518 mio. kr. Fonde med danske obligationer var populære i marts med et samlet nettokøb på 3,6 mia. kr. Blandede fonde havde også store indskud på samlet 2,6 mia. kr.
 

Formuen i fonde målrettet private investorer steg til i alt 843 mia. kr. Den samlede formue i branchen steg 21 mia. kr. til i alt 2.019 mia. kr. 

Se afkaststatistikken for marts 2017

Se markedsstatistikken for marts 2017

 

 


$day_ $month_ $year_

Ny brancheanbefaling om beregning af løbende omkostninger i Central Investorinformation

Investeringsfondsbranchen har vedtaget en opdateret brancheanbefaling for opgørelse af omkostninger i Central Investorinformation.

Bestyrelsen i Investeringsfondsbranchen (IFB) har vedtaget en opdateret brancheanbefaling for opgørelse af løbende omkostninger. Det sker, fordi EU-kommissionens forordning nr. 583/2010 om Central Investorinformation ikke klart fastsætter, hvordan de løbende omkostninger i en investeringsfond skal opgøres, når omkostninger i underfonde medregnes. Derfor er der behov for at sikre, at den danske branche kan opgøre de løbende omkostninger på ensartet vis i Central Investorinformation.

IFB anbefaler, at investeringsfonde, der er omfattet af de danske regler, medregner omkostningerne i alle underfonde, når de opgør deres samlede omkostningsprocent. Tidligere var anbefalingen, at omkostninger i underfonde skulle medregnes, hvis underfondene samlet set udgjorde mere end 20 pct. af den overordnede fonds investeringer.

"Som investor skal man kunne regne med at alle omkostninger er medregnet, og at der ikke er ekstra omkostningslag, der ikke er synlige. En stor del af branchen har gennem lang tid medregnet alle omkostninger i underfonde, men nu gør vi det til en retningslinje, der gælder alle. Det giver den størst mulige gennemskuelighed," siger Anders Klinkby, adm. direktør for IFB.

Konkret anbefaler IFB, at:

  1. Investeringsfonde, der er omfattet af de danske regler, skal opgøre en omkostningsprocent, der medregner omkostninger i alle underfonde, der indgår i aktiverne på opgørelsestidspunktet.
  2. Omkostningsprocenten skal alene beregnes på opgørelsestidspunktet for udarbejdelsen af Central Investorinformation (UCITS) eller Væsentlig Investorinformation (AIF´ere) på basis af de konkrete andele af porteføljen, som er anbragt i underfonde.

Opgørelse af omkostningerne og beregning af omkostningsprocenten følger af forskrifterne i "CESR's guidelines on the methodology for calculation of the ongoing charges figure in the Key Investor Information Document", CESR/10-674.

Brancheanbefalingen trådte i kraft januar 2017. 


$day_ $month_ $year_

Sæt nu konkurrencen på opsparing fri

Af Leonhardt Pihl, adm. direktør, Dansk Aktionærforening, og Anders Klinkby, adm. direktør, Investeringsfondsbranchen.

 

Efter flere års tilløb kom der i efteråret 2016 et politisk forslag på bordet som en del af 2025-planen. Forslaget ville fjerne skattebarrierer, der forhindrer eksport af danske investeringsfonde og begrænser danskernes muligheder for at investere i udenlandske investeringsfonde. Det er et forslag, som både forbruger- og erhvervsorganisationer bakker varmt op om. Det er vores indtryk, at der også er bred politisk enighed om sagen. Vi vil gerne slå et slag for, at forslaget bliver gennemført hurtigst muligt, og at skattemuren for investeringsfonde bliver væltet. Det vil både give flere danske jobs og øge danske investorers valgmuligheder. Ændringerne kan gennemføres nemt og stort set provenuneutralt – endda i denne valgperiode.

 

Styrket investorkultur

I 2015 havde danskerne ca. 855 mia. kr. til at stå på deres bankkonti. Det svarer til ca. 322.000 kr. per husstand. Hvis man leger med tanken om, at husholdningerne de foregående 10 år havde investeret bare halvdelen af pengene i den typiske portefølje af investeringsfonde, havde opsparingen været ca. 107.000 kr. større per husholdning. Det svarer til ca. 283 mia. kr. i alt før skat. De penge kunne danskerne f.eks. gå ud og forbruge. Til sammenligning kostede Storebæltsbroen ca. 38 mia. kr. omregnet til 2015-priser. Dette lille tankeeksperiment peger på, hvilken velstand en god investorkultur kan skabe.

Både Dansk Aktionærforening og Investeringsfondsbranchen mener, at fri og lige konkurrence om investorernes opsparing kan bidrage til at skabe en stærkere investorkultur i Danmark. Ved at fjerne skattemuren for investeringsfonde vil man lette udenlandske fondes adgang til det danske marked, og dermed øge konkurrencen på markedet for investeringsfonde til glæde for vores hjemlige investorer. Danske investeringsfonde ligger i den europæiske top, når man sammenligner hvilke fonde, der giver det bedste risikojusterede afkast efter omkostninger. Så de har gode forudsætninger for at klare sig i konkurrencen – både i Danmark og internationalt. 

 

Flyt højproduktive job tilbage til Danmark

Danmark har en styrkeposition inden for kapitalforvaltning og i løbet af de seneste 10-15 år, er der for alvor kommet gang i dansk eksport af kapitalforvaltning til store institutionelle kunder såsom udenlandske pensionskasser – men der er stadig en skattemur, der blokerer for eksport af investeringsfonde til andre typer af investorer. Hvis man fjerner unødige administrative og skattemæssige barrierer, vil medlemmerne af IFB kunne øge eksporten af investeringsfonde og samtidig flytte væsentlig aktivitet tilbage til Danmark. I 2015 viste en rundspørge, at branchen kunne trække administration af ca. 200 mia. kr. hjem til Danmark, hvis reglerne blev ændret. En styrket konkurrenceevne indenfor administration af investeringsfonde vil selvfølgelig også komme danske investorer til gavn.

Derfor er det på høje tid at ændre de regler, der i dag gør det svært at eksportere gode danske investeringsfonde, og som tvinger job inden for administration af investeringsfonde ud af landet.

Det er vigtigt, at der er fri og lige konkurrence om investorernes opsparing i både Danmark og udlandet. Derfor vil Dansk Aktionærforening og Investeringsfondsbranchen gerne opfordre Folketingets partier til at vælte skattemuren og skabe mere konkurrence om både danske og udenlandske opsparinger. Det vil Danmark og danskerne vinde på. 


$day_ $month_ $year_

Dansk professor leverer nye argumenter til debatten om aktiv og passiv investering

Danske Lasse Heje Pedersen leverer et spændende bidrag til debatten om aktiv og passiv investering i sit nye arbejdspapir 'Sharpening the Arithmetic of Active Management'. Papiret rykker ved en af de grundlæggende antagelser, som den amerikanske professor og nobelprismodtager William Sharpe opstiller i sin bredt citerede forskningsartikel fra 1991.

I 1991 offentligjorde den amerikanske professor og Nobelpristager William Sharpe artiklen 'Arithmetic of active management'. I artiklen præsenteres ideen om, at aktive investorer i gennemsnit må opnå et lavere afkast end passive investorer, da de som regel har højere omkostninger. Denne forståelse ligger fortsat til grund for mange iagttageres opfattelse af sammenhængen mellem omkostninger og afkast i aktiv og passiv forvaltning. Den matematiske sammenhæng, som Sharpe bygger sin argumentation på er præsenteret i boks 1.

Sharpes matematiske sammenhæng indebærer, at aktive investorer set under ét opnår markedsafkastet før omkostninger. Ethvert merafkast i forhold til markedet hos enkelte aktive investorer må derfor nødvendigvis opnås på bekostning af, at andre aktive investorer opnår et afkast, der er lavere end markedets afkast. Følgelig tales der ofte om, at aktiv forvaltning i gennemsnit er et nulsumsspil. Det er denne grundlæggende opfattelse, som professor på CBS, Lasse Heje Pedersen, nuancerer i et nyligt udgivet arbejdspapir med titlen 'Sharpening the Arithmetic of Active Management'.  

Lasse Heje Pedersen viser, at Sharpes ligning bygger på en implicit antagelse om, at markedsporteføljen er konstant. Derefter viser Lasse Heje Pedersen, at denne antagelse ikke generelt er opfyldt på grund af tilføjelser og sletninger af aktier fra aktieindeks, aktietilbagekøbsprogrammer, geninvestering af udbytter samt aktieemissioner. Han illustrerer pointen ved at vise, hvad der historisk ville være sket med en portefølje bestående af amerikanske aktier, hvis der ikke blev handlet. På blot 10 år ville den passive investors portefølje kun repræsentere ca. 60 pct. af markedsporteføljen. Passive investorer er således nødt til at handle for at fastholde markedsporteføljen. 

Lasse Heje Pedersen viser at passive investorer i mange tilfælde er tvunget til handle til priser, der er mindre favorable end aktive investorer, hvilket bryder Sharpes matematiske sammenhæng. Dette åbner op for, at aktive investorer kan opnå et merafkast i forhold til passive investorer. Dette potentielle merafkast stiger, jo mindre effektivt markedet er.

Lasse Heje Pedersen konkluderer, at der både er behov for passiv og aktiv forvaltning. Kapitalmarkedet er ikke et nulsumsspil. Passiv forvaltning tilbyder lave omkostninger og et markedslignende afkast. Aktiv forvaltning tilbyder muligheden for et afkast, der ligger over markedet gennem aktive valg baseret på markedsanalyse – og risikoen for et lavere afkast end markedet. Samtidig bidrager aktiv forvaltning til velfungerende finansielle markeder, hvor nye virksomheder også er i stand til at skaffe finansiering.

Læs hele analysen

 


$day_ $month_ $year_

Et-årigt afkast i globale aktiefonde runder 20 pct.

Februar bød på positive afkast i alle aktie- og obligationskategorier. Investorerne i de danske detailfonde fik et samlet afkast på 20 mia. kr. Det typiske et-årige afkast i de globale aktiefonde er nu over 20 pct.

De globale aktiemarkeder blev trukket op af pæne regnskaber og gode økonomiske nøgletal i både Europa, USA og Asien. Samtidig gav rentefald og stigende kurser på dollar og emerging markets valutaer yderligere rygvind til både aktier og obligationer. Forventninger til væksten i USA er fortsat høj. Derimod er der større usikkerhed om udsigterne for Europa, bl.a. på grund af de kommende valg i Holland og Frankrig. 

 

Aktier: Størst afkast i amerikanske aktiefonde 

Fonde med amerikanske aktier havde et afkast på 5,3 pct., blandt andet som konsekvens af dollarstigningen på 1,6 pct. i februar. De fjernøstlige aktier klarede det også godt og gav 4,2 pct., mens emerging markets aktier gav 4,3 pct. Fonde med globale aktier gav typisk 3,9 pct., mens fonde med europæiske aktier typisk havde afkast på 2,7 pct. Det typiske afkast i fonde med danske og nordiske aktier var i den lave ende med henholdsvis 1,3 og 1,6 pct. 

 

Obligationer: Høje obligationsafkast i emerging markets

De danske renter faldt markant, særlig faldt renterne på realkreditobligationer meget som følge af stor efterspørgsel, og det gav høje afkast i fonde med danske obligationer. Det typiske afkast i fonde med øvrige og lange danske blev henholdsvis 0,9 og 1,5 pct.

Både Investment Grade og high-yield obligationerne indsnævrede rentespændet til statsobligationerne, hvilket gav positive afkast. Fonde med Investment Grade og non-Investment Grade gav 1,1 pct. i den typiske fond. Fonde med emerging markets obligationer gav 2,2 pct. i den typiske fond, blandt andet drevet af stigende valutakurser i emerging markets lande.

 

Alle kategorier har positive medianafkast set over de seneste 12 måneder

Det et-årige afkast er positivt i alle kategorier. Særligt emerging markets har klaret sig godt. Fonde med emerging markets-aktier og –obligationer har givet henholdsvis 28,6 og 12,4 pct. Fonde med globale aktier har typisk givet 20,3 pct.

"Globale aktiefonde er danskernes favoritter, så rigtig mange har fået gavn af de høje afkast. I alt 491.000 investorer har sparet i gennemsnit 263.000 kr. op i de globale aktiefonde. De har i gennemsnit fået et afkast på ca. 45.000 kr. det seneste år," siger Anders Klinkby, adm. direktør i IFB. 

 

Udbytter på 17,2 mia. kr. og samlede afkast på 20,1 mia. kr.
Fonde målrettet private investorer udbetalte i februar udbytter på 17,2 mia. kr., og de samlede udbetalte udbytter i 2017 er nu på 21,7 mia. kr. Inklusiv de udbetalte udbytter fik investorerne samlede afkast på 20,1 mia. kr. i februar.

 

Fonde med udenlandske aktier var særligt populære i februar

Investorerne købte netto nye beviser for 1,3 mia. kr., hvoraf en del er reinvesterede udbytter. Investorerne havde særligt stor interesse for fonde med udenlandske aktier, hvor indskuddet netto blev på 6,3 mia. kr., mens der netto var tilbagesalg i fonde med udenlandske obligationer på 9,4 mia. kr. Fonde med danske obligationer havde samlet nettokøb på 1,1 mia. kr., mens nettokøbene i blandede fonde endte på 2,7 mia. kr.

Formuen i fonde målrettet private investorer steg med 4,2 mia. kr. til i alt 832 mia. kr. Den samlede formue i branchen steg 32 mia. kr. til i alt 1.994 mia. kr. 

Se afkaststatistikken for februar 2017

Se markedsstatistikken for februar 2017

Se alle statistikker i excel


$day_ $month_ $year_

5.000 nye private investorer i januar

I løbet af januar valgte 5.000 nye private investorer at placere penge i investeringsfonde. Det viser tal fra VP Securities. Udviklingen fortsætter den markante stigning i antallet af danskere, der sparer op i investeringsfonde. Siden januar 2015 er der kommet ca. 80.000 nye investorer til. I alt er der nu knap 840.000 danskere, der har sat noget af deres opsparing i investeringsfonde.

"Udviklingen viser, at mange danske opsparerer leder efter et bedre afkast end de ca. 0 pct. i rente, man kan få på bankkontoen. Hvis man vil have muligheden for et højere afkast, så skal man også påtage sig større risiko. Det kan man gøre på en nem og betryggende måde i investeringsfonde, hvor man får en god risikospredning uanset, hvor mange penge man investerer. På den måde er opsparing i investeringsfonde for alle," siger Anders Klinkby, adm. direktør i Investeringsfondsbranchen. 

 


$day_ $month_ $year_

Investeringsfonde: MiFID II, provisioner og valgmuligheder

Hvis du følger den finansielle presse – og i særdeleshed Finanswatch – har du sikkert bemærket, at MiFID II står højt på dagsordenen. Det er en meget omfattende lovgivning, så det er der flere gode grunde til. Den nuværende diskussion handler om det såkaldte provisionsforbud for porteføljeplejeordninger. Dette forbud træder i kraft i Danmark allerede 1. juli 2017 som det første land i Europa. Resten af EU følger 1. januar 2018. Det giver Danmark den udfordring, at vi skal leve op til en EU-lovgivning, som først er beregnet til at være klar i resten af Europa seks måneder senere. Det er en udfordring, som Finanstilsynet, branchen og mange andre arbejder hårdt på at løse.  

Men MiFID II er meget mere end forbuddet mod provisioner. MiFID II kommer til at forandre markedet for investeringsprodukter, herunder markedet for investeringsfonde. Formålet med MiFID II er at styrke beskyttelsen af investorerne og at øge konkurrencen. De knap 850.000 danskere, der sparer op i investeringsfonde, kommer til at mærke konsekvenserne af disse nye regler på følgende måder:

  • For det første bliver det nemmere at se, hvad investeringerne koster. Det indebærer blandt andet, at alle typer omkostninger skal vises i en samlet oversigt. Indtil nu er omkostningerne typisk blevet oplyst i procent. Fremover skal omkostningerne også oplyses i kroner. Omkostningerne skal oplyses tydeligt både før investeringen, og løbende efter investeringen er foretaget.  
     
  • For det andet skal bankerne fremover levere såkaldt kvalitetsforbedrende service, hvis de vil være berettiget til at modtage formidlingsprovision fra investeringsfonden. Ifølge direktivet er der mindst tre muligheder: Enten kan bankerne tilbyde rådgivning om en bred vifte af egnede produkter, herunder investeringsfonde fra en række forskellige udbydere, eller også kan banken tilbyde mindst en årlig gennemgang af kundens investeringsportefølje. Endelig kan banken vælge at stille såkaldt egnede rådgivningsværktøjer til rådighed for kunden. Direktivet påpeger, at dette ikke er en endelig liste, og at der kan være andre muligheder.   
     
  • For det tredje bliver det forbudt at modtage og beholde formidlingsprovision i forbindelse med porteføljeplejeaftaler. Formålet med forbuddet er at modvirke interessekonflikter, så en bank ikke har lov til at modtage formidlingsprovision fra investeringsfonde, hvis den samtidig har fuldmagt til at vælge, hvilke investeringsfonde kunden skal investere i. I Danmark træder dette forbud allerede i kraft den 1. juli 2017. Ved porteføljeplejeaftaler skal bankens betaling for rådgivning fremover opkræves på regning direkte hos kunden.   

 

Ca. halvdelen af investorerne delegerer

Sammenlignet med resten af Europa har porteføljeplejeordninger fyldt meget i Danmark. Ca. halvdelen af privates opsparing i investeringsfonde er i Danmark placeret i porteføljeplejeordninger. Omvendt har såkaldt blandede fonde, der indeholder både aktier og obligationer, fyldt mindre end i andre markeder. I Danmark ligger 9 % af den samlede formue i blandede fonde, mens det er 17 % i resten af Europa.

Gallup gennemførte i 2016 en investoranalyse med fokus på brugen af investeringsfonde. Analysen viste, at 44 % af investorerne i danske investeringsfonde foretrækker at bede deres bank eller rådgiver om at pleje investeringerne inden for aftalte rammer. Derfor må man forvente, at investeringsprodukter målrettet delegerende investorer fortsat vil spille en stor rolle på det danske marked også efter MiFID II. Eksempelvis kan man se, at mange af de nye investeringstilbud på markedet i både Danmark og udlandet er baseret på blandede fonde eller fund-of funds. Nogle af dem investerer i aktivt forvaltede fonde, mens andre bruger indeksfonde som underkomponenter. 

Hvis man sparer op i en porteføljeplejeordning i sin bank, skal man fremover vænne sig til at blive opkrævet betaling for rådgivningen efter regning. Man skal også vænne sig til, at der skal betales 25 % moms på regningen for rådgivning, og at denne regning ikke er fradragsberettiget på selvangivelsen. Til sammenligning er regningen for rådgivning fritaget for moms, hvis investeringsfonden betaler den direkte i form af formidlingsprovision, og samtidig kan investeringsfonden trække denne omkostning fra i afkastet, før det beskattes.

 

Flere alternativer til investorerne

De seneste dage har der været en debat om, hvorvidt der er tale om forsøg på omgåelse af lovgivningen, når nogle banker tilbyder deres kunder at investere i blandede fonde som alternativ til de nuværende porteføljeplejeordninger. I blandede fonde må der gerne være provisionsbetalinger, hvis rådgiveren eller banken leverer en proportional kvalitetsforbedrende service til kunden. Også her skal der altså leveres noget for pengene. Blandede fonde kan for mange investorer være et godt alternativ til en porteføljeplejeordning, blandt andet på grund af de skattemæssige forhold. Sådan er det som nævnt allerede i en række europæiske lande.  

Overvejer man at investere frie midler i blandede fonde, skal man dog være meget opmærksom på den skattemæssige behandling af blandede fonde. Hvis en blandet fond har mere end halvdelen af pengene investeret i aktier, bliver den beskattet som aktieindkomst, mens den beskattes som kapitalindkomst, hvis fonden har mindre end 50 % placeret i aktier. Skattesatserne for kapitalindkomst er i 2017 henholdsvis 27, 33, 37 eller 42 pct. alt afhængig af størrelsen af indkomsten, og om man har positiv eller negativ kapitalindkomst. Derfor er det en god idé for de fleste at alliere sig med en rådgiver, inden man investerer frie midler i blandede fonde.

Der er også mange andre alternativer for investorerne. Man kan eksempelvis sammenligne afkast og omkostninger for forskellige typer af investeringsfonde her på investering.dk. Hvis man ønsker at sammensætte en portefølje af investeringsfonde, så kan man selv vælge investeringsfonde, der spænder over de aktivklasser og regioner, man ønsker at investere i. Hvis man ønsker at investere billigst muligt, kan man vælge indeksfonde. Og hvis man ønsker at få den nemmeste løsning, så kan man vælge en blandet investeringsfond eller en porteføljeplejeordning, der både indeholder aktier og obligationer, og hvor der sker en løbende tilpasning af aktie- og obligationsandelen.

IFB byder MiFID II velkommen, da det vil stille opsparerne bedre end tidligere. Vi arbejder for fri og lige konkurrence og det bidrager MiFID II til. Men på et vigtigt område er det dansk lovgivning, der skal ændres for at forbedre konkurrencevilkårene. Konkret drejer det sig om den danske skattemur for eksport og import af investeringsfonde. Skattereglerne forhindrer både danske investorer i at investere frie midler i udenlandske investeringsfonde, og de forhindrer samtidig gode danske investeringsfonde i at blive eksporteret til udlandet. Hvis man vil styrke lige vilkår i konkurrencen om investorernes opsparing både i Danmark og udlandet, så skal denne skattemur væltes, sådan som der var lagt op til i den foregående regerings 2025-plan.


$day_ $month_ $year_

Udbytte kommer tidligere i år - private investorer fik 4,4 mia. kr. i januar

Første måned af 2017 gav en blandet start for aktiefonde. Fonde med fjernøstlige og nordiske aktier steg, mens fonde med europæiske og nordamerikanske aktier havde negative afkast i januar. I Europa gav stigende renter negative afkast i mange obligationsfonde. Modsat tidligere år udbetaler en væsentlig del af investeringsfondene udbytte allerede i januar. I alt blev der udbetalt 4,4 mia. kr.

Fald i Nordamerika og i Europa – stigninger i Asien, Latinamerika og Norden
De kraftige stigninger på det nordamerikanske marked - det der af nogle kaldes "The Trump rally" – stilnede af i januar, hvor både fonde med nordamerikanske og globale aktier endte med mindre negative afkast. I Europa var det de nordiske aktiemarkeder, der trak læsset, mens markederne havde det sværere i Sydeuropa pga. politisk usikkerhed. På det danske aktiemarked fortsatte den pæne stigning fra december på 5,3 pct. med en stigning på 3,1 pct. i januar 2017.

I Emerging markets fonde var der pæne kursstigninger, bl.a. som følge af en lavere amerikansk dollar og stigende råvarepriser, som især gavnede landene i Latinamerika. Der var også pæne stigninger i Asien, især trukket op af Kina.

 

Stigende renter gav faldende obligationskurser i Europa
På obligationsmarkedet steg de europæiske renter på trods af udmeldingen fra ECB om fastholdelse af den såkaldte refi-rente på 0,0 pct. og indlånsrenten på -0,4 pct. Den 10-årige danske statsrente steg næsten 0,2 %-point. Rentestigningen skyldes blandt andet fortsat positive takter i de europæiske vækstrater.

Rentestigningen gav tab i fonde med øvrige og lange danske obligationer på henholdsvis 0,4 pct. og 0,7 pct., mens det typiske januar-afkast var 0 pct. i fonde med korte danske obligationer. På obligationsmarkederne uden for Danmark var der pæne afkast i en række fonde. I højrente kategorierne med emerging markets og non-Investment Grade obligationer var det typiske afkast på henholdsvis 0,7 pct. og 0,8 pct., mens fonde med Investment Grade obligationer fik tab på typisk 0,5 pct.

 

Udbytter på 4,4 mia. kr.
I år udbetaler mange investeringsfonde udbytter allerede i sidste halvdel af januar eller i første halvdel af februar. Den tidlige udbyttebetaling skyldes, at de fleste fonde ikke længere udsteder ex-kupon fonde, dvs. beviser uden ret til udbytte.

Fonde målrettet private investorer udbetalte udbytter for mere end 4,4 mia. kr. i januar. Størstedelen af udbytterne på 2,3 mia. kr. gik til aktieinvestorerne, mens investorer i danske og udenlandske obligationsfonde fik henholdsvis 585 og 570 mio. kr.

"Det er meget store penge, der kommer ud til opsparerne som udbytte. Sidste år blev der udbetalt 34,4 mia. kr. I januar i år er der kommet 4,4 mia. kr. Og der er formentlig meget mere i vente i februar. Så det er en betydelig vitaminindsprøjtning til både de enkelte opsparers forbrugsmuligheder og til samfundsøkonomien," siger Anders Klinkby, adm. direktør i IFB.

Formuen i fonde målrettet private investorer steg fra 822 til 828 mia. kr. Investorerne købte netto nye investeringsbeviser for 7 mia. kr., heraf var en del geninvesterede udbytter. Af de 7 mia. kr. gik 4,1 mia. kr. ind i aktiefonde og 1,8 mia. kr. i blandede fonde, mens der netto blev trukket 400 mio. ud af obligationsfonde.

Fonde målrettet institutionelle og udenlandske investorer havde tilbagesalg på henholdsvis 15,8 og 0,6 mia. kr. Den samlede formue i branchen faldt 12,7 mia. kr. til 1.961 mia. kr.

Se afkaststatistikken for januar 2017

Se markedsstatistikken for januar 2017

Se alle statistikker i excel 


Nem adgang til gode investeringer
Her finder du links til alle danske investeringsforeninger
Vis links
Oversigt over fonde
Få det fulde overblik over risiko, omkostninger og afkast for alle investeringsfonde
Læs mere