Zum Inhalt wechseln

Det koster det

Når du ejer investeringsfonde, betaler du omkostninger hvert år. Pengene går til at dække omkostningerne ved at drive fonden. De består af administrationsomkostninger og handelsomkostninger. De er trukket fra, før dit afkast og udbytte bliver gjort op. Administrationsomkostningerne dækker blandt andet udgifterne til investering og distribution. Handelsomkostningerne er fondens omkostninger til at købe og sælge aktier og obligationer. Derudover er der omkostninger, når du køber og sælger fonde. 

Nøgletallet ÅOP samler alle omkostninger ved at eje investeringsfonde. Din bank skal oplyse om ÅOP, når du investerer. Tallet står også på den årlige oversigt, du modtager fra banken. ÅOP er baseret på, at du ejer fondene i syv år. Hvis du ejer dem kortere eller længere tid, kan du i vores ÅOP-beregner regne på ÅOP over præcis den tidshorisont, du forventer at eje dine fonde. 

Vi opfordrer dig til at se på omkostningerne, når du vælger investeringsfonde. Men du bør ikke alene vælge ud fra omkostningerne. Du kan ikke regne med, at de billigste fonde giver de højeste afkast fremover – ligesom du ikke kan regne med, at de dyreste fonde giver de laveste afkast.
false
Sidst opdateret: ${day_}–${month_}–${year_}