Zum Inhalt wechseln

Ledige stillinger

Vi har i øjeblikket følgende ledige stillinger:

Direktør for Investering og opsparing i Finans Danmark

 

Investering og opsparing er en ny afdeling i Finans Danmark, der opstod ved fusionen mellem Investeringsfondsbranchen (IFB) og Finans Danmark i maj 2017 med henblik på at øge den danske finanssektors indsats på hele opsparings - og investeringsområdet.  Du vil derfor få mulighed for at komme med fra rejsens begyndelse og være med til at sætte retningen for arbejdet og en relativt ny afdeling med dens 11 fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Herudover bliver du en del af Finans Danmarks ledelsesgruppe og får reference til Finans Danmarks administrerende direktør Ulrik Nødgaard. Du får også reference til IFB's bestyrelse, der sætter den strategiske retning vedrørende Asset Management.

Afdelingens arbejde baserer sig på høj faglighed vedrørende Wealth og Asset Management og favner bredt i forhold til regulering vedrørende investering og opsparing og spænder over fx investorbeskyttelse, MiFID II, produkt governance, honorarmodeller, oplysning om omkostninger (MiFID II/PRIIPs), investeringsfonde, skat og pension mv.  

Som direktør for afdelingen skal du sikre og facilitere, at det faglige arbejde håndteres proaktivt, helhedsorienteret og sættes i en politisk kontekst. Det sker blandt andet gennem fx medlemsinddragelse via IFB's bestyrelse og udvalg og arbejdsgrupper, samt klassiske høringssvar, events og tæt samarbejde og allianceskabelse på tværs af stakeholderlandskabet – både nationalt og internationalt. Herudover fungerer du som husets talsperson på emner vedrørende Wealth og Asset Management, og du skal derfor trives med pressekontakt mv.  

 

Din profil

Du er en kompetent jurist, økonom eller lignende med solid indsigt i det finansielle område, herunder specielt Asset Management, fra enten sektoren, myndigheder eller lignende. Du har erfaring med ledelse af højtkvalificerede teams og lægger vægt på sammen med dit team at levere resultater og følge struktureret op herpå. Samarbejde på tværs af fagligheder, afdelinger og med dine ledelseskolleger falder dig naturligt, ligesom opbygning og pleje af relationer ligger i dit DNA. 

Du trives i spændingsfeltet mellem det finansielle område og politisk interessevaretagelse og kan formidle emner af høj kompleksitet konstruktivt og "to the point" til alle målgrupper – også i pressesammenhænge. Du har en løsningsorienteret tilgang til dit arbejde i kombination med en naturlig fornemmelse for det politiske håndværk og landskab, der kan omsættes til effektiv politisk interessevaretagelse.

 

Kontakt og ansøgning

Rekrutteringsprocessen varetages af Amrop. Ansøgning med relevante bilag sendes til ansogning@amrop.dk senest den 23. august 2017. Skriv venligst "Finans Danmark" i emnefeltet.  Alle henvendelser behandles fortroligt, og yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Frank Halborg eller Rasmus Riisgaard på telefon 33 14 01 55. 

false
Sidst opdateret: ${day_}–${month_}–${year_}