Hyppää sisältöön

Om kategoriinddeling

 
Aktiekategorier
I aktiefonde skal mindst 85 % af fondens formue være eksponeret mod aktier. For at blive placeret i en kategori for en region eller sektor, skal fonden have mindst 80 % eksponering i denne region. Således skal en aktiefond i kategorien "Aktier Europa" have mindst 80 % eksponering mod europæiske aktier.
 
Obligationskategorier
For at en fond kan blive kategoriseret i én af obligationskategorierne, skal afdelingen have 0 % i aktier (aktier i det investeringsforvaltningsselskab, som har ansvaret for fonden, er dog tilladt), og mindst 80 % eksponering til obligationer. Højst 20 % må være i kontanter, og højst 10 % i øvrige aktiver.
For de enkelte kategorier er kategoriseringen således:
 
  • Obligationer korte danske
Afdelinger med investeringer i obligationer med en vægtet, gns. modificeret varighed på over 1, men højst 3 år. Mindst 90 % af den samlede eksponering skal være i DKK og mindst 70% opnået uden hedging. Fondene må ikke primært investere i indeksobligationer.
 
  • Obligationer øvrige danske
Afdelinger med investeringer i obligationer med en vægtet, gns. modificeret varighed på mindst 3 og højst 5 år, eller som har en fleksibel investeringspolitik, således at afdelingen kan have en gns. modificeret varighed, der kan være såvel over og under 3 år og/eller såvel over og under 5 år. Mindst 90 % af den samlede eksponering skal være i DKK, og mindst 70 % opnået uden hedging. Afdelingerne må ikke primært investere i indeksobligationer.

 

  • Obligationer lange danske
Afdelinger med investeringer i obligationer med en vægtet, gns. modificeret varighed på mindst 5 år (medmindre afdelingen kan have en gns. modificeret varighed, der kan være såvel over og under 5 år). Mindst 90 % af den samlede eksponering skal være i DKK, og mindst 70 % opnået uden hedging. Afdelingerne må ikke primært investere i indeksobligationer.
 
  • Obligationer emerging markets
Fonde med mindst 60% eksponering til Emerging Markets obligationer. Emerging Markets obligationer defineres ud fra obligationernes udstedelsesland, og ikke udstedelsesvaluta.

 

  • Obligationer øvrige
Obligationsafdelinger, der ikke opfylder kriterierne for en af de øvrige obligationskategorier, eller afdelinger med fleksibel investeringsstrategi, således at afdelingen skiftevis kan opfylde kriterierne for flere obligationskategorier.
 
  • Danske indeksobligationer
Fonde med investeringer i obligationer med en vægtet, gns. modificeret varighed på over 1.
Mindst 90 % af den samlede eksponering skal være i DKK, og mindst 70% opnået uden hedging og afdelingerne skal primært investere i indeksobligationer.
 
  • Obligationer udenlandske, Investment Grade. 
Mindre end 30 % af eksponeringen må være i Non-Investment Grade obligationer, heraf højst 10 % i Emerging Markets obligationer. Højst 30 % af den samlede eksponering må være i Emerging Markets obligationer.
 
  • Obligationer udenlandske, Non-Investment Grade
Mindst 30 % af eksponeringen skal være i  Non-Investment Grade obligationer, og højst 30 % af eksponeringen må være i Emerging Markets obligationer. 
 
  • Blandede
Blandede afdelinger har mindst 90 % eksponering til aktier, obligationer og pengemarkedsinstrumenter.
 
Afdelingen skal have en fleksibel investeringspolitik med hensyn til investering i både obligationer og aktier og skal kunne investere mindre end 80 % i obligationer og/eller mindre end 85 % i aktier og/eller mindre end 90 % i pengemarkedsinstrumenter.
 
  • Pengemarkedsforeninger
Fonde med mindst 90% og højst 110% eksponering til pengemarkedsinstrumenter, pengemarkedsforeninger- og fonde, bankindskud og andre omsættelige obligationer/gældsinstrumenter. Den gns. modificerede varighed skal være mindre end 1 år eller vægtet gns. modifieret løbetid på højst 60 dage.
false
Sidst opdateret: ${day_}–${month_}–${year_}