Ugrás a tartalomhoz

Historien om danske investeringsfonde

Den ældste danske investeringsforening har rødder helt tilbage til 1928. Ultimo 2016 er den samlede opsparing i investeringsfonde på 1.974 mia. kroner. Antallet af private investorer er på cirka 832.000. Interessen for at spare op i investeringsfonde er stor - og ikke mindst indskud fra danske institutionelle investorer har bidraget til en kraftig vækst i den samlede opsparing set på længere sigt.

Herunder får du den samlede historie om de danske investeringsforeninger og deres investorer siden 1928. Du kan læse mere i vores jubilæumsskrift fra 2009 - "Fra sparegris til investeringsbevis".

1928: Tanken fødes i Danmark

Kollektiv investering i værdipapirer udvikledes helt tilbage i 1744 i Holland, hvor "Eendragt Maakt Magt" blev etableret med det formål at give små investorer mulighed for at sprede deres investeringer.

I 1868 etableredes "The Foreign and Colonial Government Trust" i London. Her kunne mennesker med begrænsede midler købe andele, hvis midler blev investeret i udenlandske statsobligationer efter et risikospredningsprincip.

Idéen med at investere sammen og opnå professionel pleje og risikospredning bredte sig i England og USA. I 1928 nåede tanken til Danmark. Da stiftedes aktieselskabet "Investor", der i første række skulle placere investorernes indskud i mindre aktieposter i et større antal danske aktieselskaber. Formålet var, at den enkelte deltager på denne måde kunne få en større spredning af risikoen ved aktiebesiddelse, end hvis han eller hun skulle anbringe sin opsparing på egen hånd.

1962: Den første rigtige investeringsforening

Ud fra et skattemæssigt synspunkt blev aktieselskabsformen senere betragtet som uhensigtsmæssig. I 1962 besluttedes det at omdanne "Investor" til en investeringsforening. Allerede i 1956 oprettedes den første egentlige forening, nemlig "Almindelig Investeringsforening".

De første foreninger var som anført i høj grad koncentreret om aktieinvesteringer og i mindre grad i obligationer og pantebreve.

I 1968 kom en betænkning ("Kollektiv Investering i Aktier", betænkning nr. 505). Den indeholdt det første forslag til en lov om investeringsvirksomhed. Der skulle imidlertid gå 16 år og nedsættelse af et nyt udvalg (jf. betænkning nr. 942: "Etablering af en tilsynslovgivning for investeringsforeninger", Kbh. 1981), før området omsider blev lovfæstet. Det skete med Lov nr. 229 af 26. maj 1982 om investeringsforeninger. Den trådte i kraft pr. 1. januar 1983.

1980'erne: Branchen tager en ny form

På det tidspunkt var der betydelig grøde i branchen. I første omgang havde sparekasserne og Provinsbankforeningen taget initiativet til at etablere Dansk Sparinvest og Bankinvest. Senere fulgte de fleste større banker og sparekasser deres eksempel.

Ikke mindst liberaliseringen af køb af udenlandske aktier og obligationer i 1984 gav foreningerne vind i sejlene. De færreste almindelige sparere havde midler og viden nok til at handle direkte på udenlandske børser. Foreningerne derimod kunne ansætte kompetente børsfolk med erfaring i at handle på Londons, New Yorks og Tokyos børser. De udenlandske aktieafdelinger blev i begyndelsen af 1980'erne det store "hit" for investeringsforeningerne.

Princippet i loven fra 1982 var stor vægt på risikospredning og de indskudte midlers sikkerhed. EU (dengang EF) var i færd med at udarbejde et fælles grundlag for medlemslandenes investeringslovgivning. Erfaringerne fra de medlemslande, der havde haft investeringsfonde i mange år, blev indarbejdet. Den danske lov støttede sig til dette arbejde, som i 1989 resulterede i det såkaldte UCITS-direktiv (Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities).

Som direkte udslag af den nye lov stiftede de danske investeringsforeninger 1. november 1984 brancheorganisationen "Fællesrepræsentationen for Danske Investeringsforeninger". Ultimo 1984 udgjorde brancheformuen cirka 10 mia. kroner.

1987: Krakket på Wall Street rammer branchen

1987 blev et vendepunkt for den positive udvikling for danske investeringsforeninger. Kartoffelkuren i efteråret 1986 og skattereformen, der trådte i kraft det år, tvang mange til at reducere deres gæld i fast ejendom. Det fik interessen for investeringsbeviser til at tørre ud. I oktober 1987 fandt der meget betydelige kursfald sted - først på børsen i New York og senere på en række andre landes børser. Selv om kurserne efterhånden rettede sig, blev resultatet en flerårig tilbagegang for den danske investeringsforeningsbranche. Fra at have forvaltet en medlemsformue på 30,5 mia. kr. ved udgangen af 1986, faldt den til 20,3 mia. kr. i 1990.

1990'erne: Fornyet vækst og ny lovgivning

Men i 1990'erne vendte udviklingen. Investorernes appetit på investeringsfonde vendte tilbage og i femåret 1995-1999 blev formuen i eksempelvis de udenlandske aktiefonde syvdoblet som følge af kursstigninger og nyindskud.

I januar 1997 skiftede brancheorganisationen navn til "InvesteringsForeningsRådet". Samme år vedtog Folketinget en gennemrevideret Lov om investeringsforeninger og specialforeninger (lov nr. 476 af 10. juni 1997), der trådte i kraft pr. 1. januar 1998. Den vigtigste nyskabelse var muligheden for at oprette investeringsforeninger, hvis investeringsunivers ikke behøvede at følge EUs UCITS-direktivs restiktive bestemmelser.

00'erne: IT-boble, finanskrise og masser af ny lovgivning

Med årtusindeskiftet indtrådte en markant ændring i de fordelagtige kapitalmarkedsforhold, der havde skabt branchens succes i 2. halvdel af 1990'erne. Aktiemarkederne vendte brat i løbet af 2000, da it-boblen bristede.

InvesteringsForeningsRådet oprettede i samarbejde med Forbrugerrådet Ankenævnet for Investeringsforeninger i 2002. Her kan den enkelte investor få prøvet sin sag uden større omkostninger, hvis han eller hun det finder sig dårligt behandlet. Ankenævnets årsberetning og afgørelser publiceres her på hjemmesiden.

Fra 1. januar 2004 trådte en ny lov om investeringsforeninger i kraft. Den udvidede investeringsområdet. Baggrunden var vedtagelsen af et moderniseret UCITS-direktiv i EU, med stor fokus på forbrugerbeskyttelse. Investeringsforeningerne blev også ramt af finanskrisen i 2008, og mange aktiebaserede afdelinger måtte konstatere store kurstab. Derfor faldt formuen i foreningerne betydeligt i 2008, men fra 2010 vendte stigningerne tilbage.

Formuen når nyt rekordniveau

Pr. 30. juni 2011 trådte endnu en ny lov om investeringsforeninger i kraft. Den implementerede det såkaldte UCITS IV-direktiv i Danmark - og dermed blandt andet også reglerne for varedeklarationerne Central investorinformation".

I 2013 kom den såkaldte FAIF-lovgivning, som implementerede FAIF-direktivet i dansk lovgivning. Samtidig fik branchen mulighed for at udbyde produkter som SIKAV'er eller værdipapirfonde. I forbindelse med implementeringen af FAIF-direktivet i Danmark, valgte Finanstilsynet, at lov om investeringsforeninger m.v. fremover kun skal omfatte UCITS (i Danmark: investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde).

Ultimo 2016 passer branchen en formue på 1.974 mia. kroner. I april 2014 skiftede "InvesteringsForeningsRådet" navn til "Investeringsfondsbranchen". Navnet udtrykker de fælles produkter, branchen udbyder – investeringsfonde.

false
Sidst opdateret: ${day_}–${month_}–${year_}